Hold i nakken

Når man får et hold i nakken, kan man betragte det lidt som en forstuvning. En fejlbelastning eller en pludselig ukontrolleret bevægelse af hovedet kan lede til en fastlåsning af nakke-hvirvlerne eller forårsage en krampelignende tilstand i halsmuskulaturen. Det sker som et led i kroppens forsvar mod yderligere overbelastning/skade. Hovedet bliver ofte ufrivilligt roteret mod den ene side – en såkaldt tvangsdrejning – og drejningen er bestemt af, hvilken muskel eller hvilket led der er påvirket. Det ofte meget kraftige muskelforsvar, som opstår ved et hold i nakken, kan måske forklares ved, at nakken ud over at være bindeled mellem kroppen og hovedet desuden skal beskytte vores rygmarv og andre vigtige strukturer til hjernen.

Børn

Det er ikke unormalt, at børn får akutte hold i nakken, og problemerne afhjælpes som regel meget fint, når muskler og led behandles. Hos børn skal man dog være opmærksom på, at det kan opstå efter en luftvejsinfektion, såsom en kraftig halsbetændelse, og at hoveddrejningen her ikke skyldes en fastlåsning, men en overbevægelighed i nakkens øverste led som følge af infektionen. Desuden skal man være opmærksom på, om barnet har feber eller generelt ikke trives, hvilket kunne tyde på andre sygdomme, fx den frygtede meningitis.

Alvorligere årsager

Akut nakkehold kan imidlertid også være en følgevirkning af mere alvorlige tilstande i nakken. En diskusprolaps kan forårsage irritation af nerver, ledbånd eller muskler i nakken og af den grund fremkalde et nakkehold, der minder meget om det tidligere beskrevne. Her optræder dog ofte en kraftig smerteudstråling i armen.
Piskesmældsskader efter trafikulykker kan også resultere i akutte, gentagne eller kroniske nakkehold. Det er dog vigtigt at udelukke, at et eventuelt nakkehold ikke skyldes indre blødninger i halsmuskulaturen eller brud på nakkehvirvlerne.
Visse sygdomme lokaliseret i nakken, som fx gigt, infektioner eller betændelsetilstande i knogle eller muskler, kan i sjældnere tilfælde forårsage hold i nakken.

Hvad kan jeg selv gøre?

• Hold dig i gang. Lad endelig være med at lægge dig i sengen.
• Har du et akut hold, kan det hjælpe at lægge en pose is på det ømme sted 10-15 minutter. Dette gøres med en times mellemrum fem-seks gange om dagen, de første par dage.
• Forebyggelse er vigtig.
• Mange har god effekt af træning af lænd og mave.
• Sørg for altid at bruge en fornuftig løfteteknik.
• Variér dine arbejdsstillinger.

Nakkesmerter er et meget almindeligt symptom i befolkningen, som forekommer hyppigere blandt kvinder end hos mænd. Således har 10 – 15 procent af befolkningen ondt i nakken. Cirka 50 procent af alle folk har ondt i nakken på et eller andet tidspunkt i livet.

Ligesom ved akutte smerter i lænden kan der ske en spontan forbedring inden for et par dage, men tilbagefald er ikke ualmindelige. Ved et mildt nakkehold, hvor der ikke har været nogen forudgående ulykke eller sygdom, kan man for at lindre symptomerne lægge et koldt omslag (en ispose eller fx en pose frosne ærter med et viskestykke omkring) på nakken i højst 15 min. hver time. Kulden virker smertestillende, muskelafslappende og nedbringer lokal hævelse. Varme bør undgås i den akutte fase (1-7 dage), da det kan forværre symptomerne.

Let udspænding af muskulaturen i nakken kan lindre, men skal gøres med forsigtighed og altid, når musklen er varm og aldrig direkte efter kuldebehandlingen. Først skal du lokalisere, hvor spændingen sidder, og dernæst forsigtigt strække musklen som vist på billederne. For at lette strækket er det vigtigt, at du drejer øjnene i samme retning, som nakken strækkes eller bevæges. Hvis du har svært ved at dreje hovedet mod højre p.g.a. smerter eller spændinger i nakken, skal du starte med at dreje øjnene mod højre for derefter langsomt at dreje hovedet mod højre. Øjenbevægelsen forbereder nakken på bevægelsen. Dette kan du nemt teste ved at lave følgende eksperiment. Drej først øjnene mod venstre. Mens du holder øjnene drejet mod venstre kigger du nu over din højre skulder. Prøv bagefter at lade øjnene kigge i samme retning som du drejer hovedet – du vil tydeligt kunne mærke forskel! Vær ikke bange for smerten, men respektér den. Smerten signalerer sjældent, at du ødelægger noget i nakken.

Hvad er faresignalerne?

Hvis symptomerne ikke lindres eller snarere forværres inden for få dage, bør du søge læge, osteopat eller fysioterapeut. I øvrigt skal du søge hjælp, hvis:

– der er smerteudstråling i en eller begge arme.

– du har været udsat for en ulykke, et fald eller slag.

– hvis du udover nakkesmerterne har meget kraftig hovedpine, svimmelhed, kvalme eller opkast, eller føler svaghed i arme eller ben.

Ved børn er det vigtigt at bemærke, om de i øvrigt trives…er der fx feber, sløvhed eller manglende appetit i forbindelse med nakkesmerterne, bør du søge hjælp.